Alt du skal vide om indfødsretsprøven
Skal du til at gå op til statsborgerskabstesten i 2024? Så er du ikke alene. Hvert år er der mange håbefulde kandidater, der håber, at målet om et dansk statsborgerskab når ét skridt nærmere.
Indfødsretsprøven, som vi kender til den i dag, blev oprettet tilbage i 2005 under VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti. Udlændinge skulle bestå testen, der viser en basal viden om forskellige danske værdier, kultur og historie, for at få statsborgerskabet. Siden da har prøven gennemgået en række forandringer i forhold til krav og indhold, og den sidste store ændring skete tilbage i 2007.
Ideen om en ”statsborgerskabsprøve” er dog på ingen måde ny, da man også under renæssancen havde en eksamen for fremmede i Danmark, der gerne ville bosætte sig i Danmark (disse handlede dog primært om Gud, kristendom og ægteskab, så der var ikke det helt store kulturelle element).
Hvor mange består indfødsretsprøven?
Svarprocenten har uden tvivl svinget meget i løbet af årene. Der er flere årsager til dette.
Først og fremmest, så har skiftende regeringer ændret i prøvens krav og betingelser, hvilket også har medført en enten stigende eller faldende svarprocent.
Tilbage i 2007 og 2008 lå beståelsesprocenten på omkring 94-96% – det vil altså sige, at stort set alle dem, der gik op til en indfødsretsprøve, også bestod den. Dengang bestod prøven af 40 spørgsmål og der var krav om 28 rigtige – og man havde en time til at udfylde prøven. Med de skærpede regler i 2008, så man dog et fald i beståelsesprocenten til ned omring de 23%. Herefter har kravene svinget lidt gennem årene med antallet af spørgsmål, antallet af rigtige, og den tid man må bruge på at gennemføre testen.
Her i 2021, ser prøven ud som den gjorde efter ændringen i 2015. Deltagerne får 40 spørgsmål, skal svare rigtigt på mindst 32 spørgsmål, og man har 45 minutter til testen. Du har derfor lidt over et minut til at svare på hvert spørgsmål. Beståelsesprocenten har også været nogenlunde stabil i disse år, hvor cirka halvdelen består. Der er dog store forskellige i forhold til beståelsesprocent og etnisk herkomst – det er kun knap en tredjedel af deltagerne med ikke-vestlig baggrund, der består prøven (desværre). Under den seneste prøve i 2021 var der et lidt højere antal prøvedeltagere, der formåede at bestå prøven – beståelsesprocenten lå nemlig omkring 66,5% af de lidt over 3.000 mennesker der gik op til prøven.
Kritik og kontroverser omkring prøven
Der har igennem årene været forskellige, ofte ophidsede debatter, omkring indfødsretsprøven. Mange modstandere har den overbevisning, at man ikke kan sætte ”danskhed på formel” og at det at være dansker, ikke bare kan inddeles i en række værdier eller historiske begivenheder. Derudover stiller prøven også krav til deltagerens uddannelsesniveau og boglige kunnen, hvilket betyder, at selv hvis man er yderst velintegreret og ”dansk”, men ikke har gået længe nok i skole, så får man svært ved at bestå prøven. Mange har også pointeret, at der er en stor del af danskerne, der heller ikke ville kunne bestå prøven. Mange af spørgsmålene omhandler information, som mange danskere først bliver præsenteret for hvis de f.eks. går i gymnasiet – eller endda på universitetet.
På den anden side, så pointerer tilhængere af indfødsretsprøven, at det er vigtigt at man kender til de værdier, kultur og historie der findes i det land, man gerne vil bosætte sig i. I takt med stigende globalisering, så er det godt at have et fokus på og debattere danskhed, så udlændinge også bliver klar over, hvad der gør Danmark specielt. Derfor er der overordnet set en række forskellige argumenter for og imod, men der er dog ingen tvivl om, at indfødsretsprøven er kommet for at blive. Det er heller ikke unormalt at lande påkræver udlændinge at gennemgå en række prøver før de kan få statsborgerskab, så Danmark står absolut ikke alene i denne sammenhæng.
Tips og tricks: Sådan bliver du klar til indfødsretsprøven i 2024
Skal du op til statsborgerskabstesten i 2024? Så er det smart at gå i gang med at forberede sig så hurtigt som muligt. Jo mere tid og jo mere du læser op, jo større chance er der for at du vil bestå. 35 af de 40 spørgsmål er til at finde i undervisningsmaterialet, som man får udleveret på forhånd, så man kan forberede i ordentlig tid til prøven. De sidste 5 spørgsmål er ukendte – men hvis du har styr på din baggrundsviden, så er der en god chance for, at du vil kunne svare på dem også.
Den første indfødsretsprøve i 2024 bliver afholdt i maj 2024. Hvis du gerne vil tilmelde dig den, er det vigtigt at du kontakter dit lokale testcenter, så du bliver skrevet op til prøven inden deadline.
Sådan forbereder du dig til prøven
Som sagt er der i den rigtige prøve 40 spørgsmål i alt og der er krav om mindst 32 rigtige for at bestå prøven. De 35 spørgsmål kan forberedes på forhånd, mens de sidste 5 spørgsmål er ukendte. 5 spørgsmål er såkaldte ”aktuelle spørgsmål”. Det betyder, at de omhandler begivenheder, der har fundet sted i løbet af de sidste seks måneder før afholdesen af prøven. Det kan handler om alt fra kultur, sport, politik og samfund, men der har typisk været en bred mediedækning af det. Derudover er der 5 spørgsmål som fokuserer på danske værdier og kan handler om f.eks. ligestilling, religion eller lovgivning – her skal man altså kende til de værdier og grundlæggende rettigheder som der findes i Danmark.
- Læs gamle tests
Du kan komme godt fra start, hvis du går tidligt i gang og begynder at studere materialet og spørgsmålet fra tidligere prøver. De kan give dig en idé om testens indhold og du vil måske kunne spotte gengangere fra tidligere års prøver. Mange gange er der faktisk enkelte spørgsmål som kommer igen og igen. Du kan også prøve at tage testene for at få en idé om, hvor du ligger henne i forhold til antal rigtige, og måske se hvilke slags emner du skal fokusere ekstra på, for at gøre det godt.
- Følg de officielle vejledninger
Før hver indfødsretsprøve får deltagerne mulighed for at studere officielle vejledninger til de spørgsmål, som man ved vil blive stillet under prøven. Det er noget af de vigtigste du kan få fat på inden din prøve og skal være din primære kilde til information i løbet af perioden mens du læser op. Hvis du har godt styr på det udleverede materiale, så har du bestemt sat dig selv op for succes når du rammer prøvedagen.
- Læs op på dansk historie, kultur, geografi og politik
Hvis du er god til hyppigt at øve tidligere prøvesæt, så har du måske allerede fundet ud af, at testen normalt indeholder en række kategorier som spørgsmålene fordeler sig på. Derfor er det smart, hvis du prøver at læse op på generelle emner der involverer dansk historie, kultur, geografi og politik. Du kan eventuelt tage afsæt i det materiale som man gennemgår i hhv. folkeskolen og gymnasiet, så du har en solid baggrundsviden.
- Få hjælp af et online træningsprogram
Hvis du gerne vil øge dine chancer for at bestå og er klar til at give det en skalle, så kan du også overveje at investere i et af de mange online kurser. Her bliver du undervist i de emner, som typisk kommer op under indfødsretsprøven og du bliver hurtigt vænnet til at skulle besvare de forskellige spørgsmål hurtigt. Mange af de online kurser har også flere forskellige prøver og spørgsmål til rådighed, så du kan teste dig selv lige så meget som du orker.
- Husk at følge med i nyhederne
Det virker måske lidt udmattende eller ligefrem spild af tid at skulle skimme diverse nyhedssider hver eneste dag. Men en række af spørgsmålene til prøven er som bekendt aktuelle spørgsmål, der baserer sig på hændelser i det danske samfund under de seks måneder inden prøven. Derfor skal du være bekendt med hvad der foregår i Danmark og hvad der bliver talt om. Den bedste måde at gøre det på, er ved troligt at læse nyhederne eller se TV-avisen om aftenen – hvad end der passer dig bedst. Det er også en måde hvorpå du kan få ekstra information ind på. Det kunne f.eks. være at man talte om regionerne, eller noget historisk, og så får du også mere baggrundsviden med i købet.